COLUMBIA SISKEN - Carduelis Psaltria ColumbianusAf Hans-Jochen Rein, Ammerbuch-Altingen, Tyskland.
Opdrætsberetning: Columbia er en af underarterne af Carduelis Psaltria Psaltria, Mexikansk sisken. Af andre underarter kender vi Carduelis Psaltria Hesperophilus (Grønrygget Mexikansk sisken), Carduelis Psaltria Jouyi og Carduelis Psaltria Witti. Sidstnævnte underart findes ikke ved nogen opdrætter. Jeg er ikke bekendt med at der er nogen som har denne fugl. Udbredelse: Columbia sisken findes i følgende områder: Mellemamerika, sydlige Mexico, nordlige- og centrale Columbia, nordlige Venezuela, vestlige Ecuador og nordlige Peru. Også i Kubo skulle der være set ganske få. Særkende:
Han:
og for det meste kun med 3 punkter er synlig på den sorte vinge. Der findes ét årige fugle som ikke har noget hvidt. Halens overside er sort. Ben og klør er kødfarvede. Ved ungfugle (ligegyldigt ved hvilken underart) er de beskrevne sorte områder i det første år, (undtaget hale og vinger) mere eller mindre med grønne områder. Dette bliver ofte kritiseret på udstillinger af ukyndige. Disse folk kan jeg kun anbefale relevant fagliteratur. F.eks. ”Finches and Sparrows” af Peter Clemens, der indeholder eksakte detaljerede tegninger af næsten alle fugle og viser en udfarvet ung Mexico sisken med relativt mange grønne områder på hoved og ryg. Mexico siskner fremstår først i det andet leveår med en dybsort udfarvning. Hun:
Indledning: Columbia sisken er en temperamentsfuld fugl, der altid er i bevægelse. Den kan udenfor yngletiden udmærket gå sammen med andre sisken arter, og hvis de holdes og fodres som beskrevet giver de ingen problemer. Med hensyn til det artsrene bør man efter min mening være meget agtpågivende. Igen og igen findes krydsningsprodukter mellem Mexico siskner, dels af uvidenhed, og dels også af profit iver. Køb og akklimatisering: Ved køb af fugle informerer jeg mig altid indgående om hvordan de har været holdt, og forsøger så at videreføre dette, og så meget langsomt ændre det til mine betingelser. Herunder er jeg specielt opmærksom på deres sundhedstilstand, hvordan blev de holdt m.h.t. temperatur, luftfugtighed, dagslystimer, fodersammensætning (jeg får altid noget af det anvendte foder med), fodermængder, blødfoder, grønt, halvmodne frø, drikkevand, vitaminer og evt. brugte medikamenter. Specielt ved importfugle informerer jeg mig desuden om oprindelsesland, leveområde, alder, pladsbehov, fordragelighed overfor andre arter, foderemner og sundhedsproblemer ved disse fugle. Foder: Min frøblanding sammensætter jeg således: 20% negerhirse, 10% perilla lys, 10% perilla mørk, 25% cikorie, 5% knaulgræs, 5% salatfrø og de sidste 20% i lige dele: natlysfrø, valmue, birk, små granfrø, lærk, vejbred, små tidselfrø, sesam og hørfrø. Spiret frø: Rent spiret frø giver jeg kun i yngletiden og indtil ungerne er selvstændige. Ellers er det spirede frø altid blandet med æggefoder. Jeg bruger negerfrø som det spirede frø. I den seneste tid har jeg blandet solsikke, cikoriefrø, spiredygtigt perilla og hvidt salatfrø i. I den forbindelse sætter jeg den nødvendige mængde under vand i en si i ca. 1 time, spuler det derefter godt igennem, og hænger sien op i en skål, således at sien lige når vandspejlet. Yderligere spulinger følger efter 8-12 timer. Når der er små hvide spidser synlige er frøet mest værdifuldt, og fodringen kan begynde. For at forhindre yderligere spiring opbevares frøet i en lukket skål i køleskabet. Blødfoder: Som blødfoder er der i handlen, specielt til siskner, et stort udbud. Opdrætteren må selv gennem tests finde ud af hvilken slags der er bedst til hans fugle. Jeg fugter mit tørre æggefoder med noget spiret frø, opblødt gulerodsgranulat eller også bare med noget vand, og mine siskner tager det efter lidt tilvænning for det meste gerne. Naturligvis bliver der ikke fortæret de samme mængder som ved kanariefugle. Jeg giver det i yngletiden dagligt, ellers 1 til 2 gange ugentlig. Æggefoder er også specielt velegnet til vitaminer og mineraler. Også iblanding af smuldret hårdkogt æg er godt ved opdræt af unger. Herved har jeg også haft dårlige erfaringer. Ynglelysten bliver ofte for voldsom, følgerne er så ubefrugtede æg, for tidligt forladte reder, dårligt fodrede unger og dermed for tidligt afsluttede opdrætsforsøg. Grønt: Mælkebøtteblade i et glas med vand, godt stoppet for at forhindre dødsfald ved drukning, bliver givet her hos mig fra forår til efterår. Mælkebøttens rødder skærer jeg væk, da bladene ellers relativt hurtigt visner. Andet grøntfoder er fuglegræs, lægekulsukker, rucula, zuckerhut, ackersalat, rød solhat, eller om vinteren cikorie. Cikorie bliver sat i vand i nogle dage før fodringen, så de får en grøn farve. Naturligvis kan hver enkelt opdrætter selv gøre sine egne erfaringer med hvad netop hans fugle vil tage af grønt. Halvmodne frø: Rød kolbehirse, sølvhirse, mädesüss, mælkebøttehoveder og små solsikker nedfryser jeg om efteråret og har dermed om vinteren og i foråret halvmodne frø til opdræt af unger. Dyrisk foder: Jeg giver af og til stængler med bladlus på, disse tages også gerne. Mineraler: Hver uge fornyes mineralerne, og specielt før æglægningen er de ivrige efter dette. Jeg blander selv en grov og en fin gritblanding. Heri kommes foderkalk, fuglesand og malede muslingeskaller. Korvimin, fås fra dyrlægen, gives i en separat lille skål, og blandes også i æggefoderet. Vitaminer:
Vand: Jeg lader vandet stå i ca. 24 timer og giver hver dag nyt. Af og til giver jeg frugteddike, serinol, vitamin C, eller hvis det er nødvendigt, et komplet vitaminpræparat, i drikkevandet. Badevand gives to gange ugentlig. Sygdomme: Til forebyggelse af sygdomme og til at forstærke immunsystemet giver jeg hver 14. dag, i to dage weidenrinden-te. Hvis der er sygdomstegn rådfører jeg mig med en dyrlæge. Opdrætsanlæg: Mit opdrætsanlæg består af to indvendige rum, heri er der fem volierer af forskellig størrelse (mellem 4 og 8 kubikmeter). Som bundlag anvender jeg bøgetræs granulat, fodring foretages på foderborde og stenplader. Som hvilepladser er enkeltsiddepladser opsat, og endvidere er der naturgrene i forskellige tykkelser. Ugentlig bliver der hængt friske grene af nåletræ ind. Det er overvejende af gran, selvom fyr holder længere, men er ikke så egnede for mindre fuglearter, da de lange spidse nåle ofte giver øjenskader. Kassebure: 6 kassebure, 80 x 80 x 80 cm, (Bredde x Højde x Dybde Generelt:
Forberedelse af opdræt: Hele året forsøger jeg at vænne mig mine siskner til at tage æggefoderet. Fra begyndelsen af december forhøjer jeg hver uge lyset med 30 minutter og temperaturen med ca. 1 grad. Temperaturen under opdræt er konstant ca. 21 grader, med natsænkning til 19 grader. Lyset er nu tændt i 15 timer. Med ekstra dybfrosne frø, noget spiret negerfrø og et multivitamin forberedes mine siskner på yngleperioden. De ekstra foderemner bliver kun givet i små mængder, da fuglene ellers bliver for ivrige. Fuglene vil så ikke ruge på æggene, forlader dem for tidligt, opmader ikke ungerne godt nok eller helt afslutter opdrættet. Fra starten og til midt i januar sætter jeg mine siskner i ovennævnte kassebure. Med en tøjklemme fastgør jeg redemateriale i forgitteret. Som redemateriale giver jeg en færdigkøbt blanding af plantemateriale, kokos, sisal, jutetrævler og bomuld. Da mange siskner udelukkende bygger af vat giver jeg dette separat. Hertil bruger jeg det medicinske rene bomuldsvat. Dårlig kvalitet vikler sig om benene på både unger og forældrefugle og fører til tab. Hundehår eller andet dyrisk materiale bliver ikke taget. Opdrætsbeskrivelse: Da opdræt af Columbia har vist sig at være relativt svært, skal opdrætteren forinden have samlet sig erfaringer fra andre siskner. Mange ynglepar går overhovedet ikke i gang, selv de som foregående år har ynglet. Ganske vist giver disse adrætte siskner altid igen opdræt med succes, men jeg kender kun få opdrættere, som år efter år har opdræt af Columbia. Alle Mexico siskner kommer altid i en lille mellemfældning, hvilket dog snart er overstået, imidlertid er det ved partneren ikke altid på samme tidspunkt, og kuldet af æg er derfor ofte ubefrugtede. Mange par tager også en pause efter et godt kuld, ofte mest betinget af en fældning, før det næste kuld. Her skal man lade parret blive sammen og afvente. I mit opdræt har flere ynglepar først efter 2 til 3 måneder begyndt med det andet kuld, som så er gennemført med succes. Opdræt: Her vil jeg beskrive et opdræt ved et par Columbia siskner i 2001. Desværre var min bedste hun fra forrige år (5 unger), uventet død midt i december. På trods af alle mine anstrengelser lykkedes det ikke at få en erstatning, og måtte derfor gå ind i opdrætsåret 2001 med kun 2 Columbia hunner og 4 hanner. Fra årgang 1999 havde jeg henholdsvis en han og en hun, og fra hvilke jeg endnu ikke havde fået unger. Den 27. december, mellem jul og nytår har jeg noget mere fritid, og satte bl.a. 2 par Columbia siskner i kassebure. Opdrætsdata: Jeg har opdrættet Columbia siskner siden 1994, og vil her oplyse om antal unger, som jeg hvert år har fået på pind, og ved hvor mange par: År Opdrætspar ungfugle 1998 2 7 2002 2 0 (Når Hans-Joachim Rein nævner cikorie som grønt om vinteren er det det vi i DK kalder for julesalat, - nogle steder ses benævnelsen endividen). Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen |